Lidt om mig

I 2005 blev jeg selvstændig og startede som psykoterapeut og TRE provider.

​Som socialpædagog og familiekonsulent med praktisk erfaring i familier – og med efterfølgende uddannelse, som psykoterapeut og TRE-terapeut ( Chok/traume terapeut.)  – har jeg et solidt fundament og en stor personlig interesse i, at hjælpe mennesker med sociale og relationelle problemer, som hindrer et sundt og afbalanceret liv. Jeg hjælper mine klienter til at trives bedere.

​Jeg brænder især for at hjælpe mennesker videre, når de sidder fast i livet – eksempelvis pga. stress -angst-traumer -depressioner. Til de mennesker der ikke længere kan overskue hverdagen. Her kan jeg bidrage med konkrete værktøjer, hvor vi planlægger og genskaber forudsigelighed og struktur i hverdagen. ​

​I trygge omgivelser

Min praksis ligger i Nykøbing Falster, som er en by i landlige og hyggelige omgivelser. Det er min førsteprioritet, at skabe et behageligt og rart miljø, hvor mine klienter kan føle sig godt tilpas.

​​Forebyggende, behandlende og  oplevelsesorienteret terapi

Min helt store passion ligger i arbejdet med stress- og traume ramte personer, hvor jeg søger at give mine klienter, de rette redskaber til at kunne regulere sig selv og sin adfærd, så de ikke brænder ud. Her anvender jeg især stressregulerende metoder som Gestaltterapi, Mindfulness, TRE-metoden.

​Derudover holder jeg af, at indtage rollen som udviklende coach, som skubber på og sørger for at løse konflikter – både hos familier, par og individer. I familie- og parforhold handler det i høj grad om at skabe nærvær og dialog, hvor alle parter får talt sammen og opnår en forståelse for hinanden.

​Kontakt Psykoterapeut Birgit Jørgensen

Ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, din familie eller dit parforhold, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 26 35 02 67, e-mail birgit1967.2@gmail.com eller via konta​ktformularen.​